FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
1. oktober


Trøst og kærlighed


 

Es. 66,13: ”Som en mor trøster sin søn, således trøster jeg jer, i Jerusalem finder I trøst. Når I ser det, skal jeres hjerte glæde sig.”

 

Profeten Esajas peger her på den jordiske og samtidig den himmelske kærlighed, som hver for sig er noget helt unikt.

 

Vi kender jo nok alle kærligheden mellem en mor og hendes barn. Vi har hørt og læst gribende historier om mødre, der vågede over det syge barn, indtil det sidste. En mors kærlighed er altid grænseoverskridende, når hun ser sit barn i nød.

 

Dog skal vi ikke underkende en fars kærlighed. Den er da også nævnt i Salme 103,13 med følgende herlige bemærkning:” Som en far er barmhjertig mod sine børn, er Herren barmhjertig mod dem, der frygter ham.”

 

Men tilbage til en mors kærlighed. En soldat var blevet livsfarlig kvæstet under en øvelse, og lå nu bevidstløs hen på et hospital. Hans mor sad hos ham, og hendes bøn var, at hun endnu en gang måtte få lov til at se hans øjne og høre hans røst. Det skete. Pludselig slog han øjnene op og kendte hende.  ”Sidder du her endnu, mor?” sagde han. Så var han igen inde i bevidstløsheden, og kort efter døde han. – Jo, hun var der endnu. Hun veg ikke fra ham.

 

I den gamle pagts dage sagde Gud til sit folk: ”Selv om en mor kunne glemme sit barn, så glemmer jeg ikke dig.” Es.49,15.

 

Så inderligt er samfundet mellem Gud og hans folk. Gud holder ud med os, for hans kærlighed er total grænseoverskridende, ja, den er guddommelig.

 

”Han elskede dem til det sidste”, står der om Jesus og hans forhold til de tungnemme og troløse disciple. Den sande kærlighed er omfavnende, trøstende og fyldt med overraskende kærlighed.

 

Kærligheden, hjertegløden,

stærkere var her end døden,

heller giver du end tager,

ene derfor dig behager

korsets død i vores sted.

                                  3.vers af ”Hil dig frelser og forsoner”


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Hil dig frelser og forsoner

 

Maria Skuladottir, er her solist for Jesus Jamdk med et friskt reggae-twist.


 

 

 

Hil dig, frelser og forsoner!

Tekst: N. F. S. Grundtvig, 1837
Melodi: C. C. Hoffmann, 1878


Hil dig, frelser og forsoner!
verden dig med torne kroner,
du det ser, jeg har i sinde
rosenkrans om kors at vinde,
giv dertil mig mod og held!

Kærligheden, hjertegløden,
stærkere var her end døden,
heller giver du end tager,
ene derfor dig behager
korsets død i vores sted!

Ak! nu føler jeg til fulde
hjertets hårdhed, hjertets kulde!
Hvad udsprang af disse fjelde,
navnet værdt, til at gengælde,
frelsermand, din kærlighed?
Dog jeg tror, af dine vunder
væld udsprang til stort vidunder,
mægtigt til hver sten at vælte
til isbjerge selv at smelte,
til at tvætte hjertet rent!

Du, som har dig selv mig givet,
lad i dig mig elske livet,
så for dig kun hjertet banker,
så kun du i mine tanker
er den dybe sammenhæng!

Skønt jeg må som blomsten visne,
skønt min hånd og barm må isne
du, jeg tror, kan det så mage,
at jeg døden ej skal smage,
du betalte syndens sold!

Ja, jeg tror på korsets gåde,
gør det, Frelser, af din nåde.
Stå mig bi, når fjenden frister!
ræk mig hånd, når øjet brister!
sig: vi gå til Paradis!
   



Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002