FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
15. Januar

Først smerte – siden perle


 

Neh.1,7: ”Herren er god, et værn på trængslens dag; han kender dem, som lider på ham.”

 

Vi kender alle billedet med perlen, - hvordan sandkornet sætter sig fast i perlemuslingens muskelvæv og forårsager en betændelse, der sender en stor smerte gennem muslingen. Den vrider og vånder sig og sætter automatisk en kirtel i gang. Et perlemorlag afsondres omkring sandkornet og perlens dannelse er begyndt. Når så den færdige perle vises frem, er det de færreste, der tænker på, hvad der er gået forud.

 

Det samme fænomen kan opleves inden for menneskelivet, hvor modgang og smerte udvider hjertet, og perler bliver dannet.

 

Mange af vore gode salmedigtere har været igennem en sådan proces. For nylig hørte jeg om Grundtvig, der i depression var helt nede ved gulvbrædderne og vende. En god ven trøstede ham og henviste bl.a. til tre ting: ”Trosbekendelsen, Fadervor og dåben”. Grundtvig indså nu i sin fortvivlelse, at der var et fast punkt at holde sig til, nemlig Guds store kærlighed udtrykt i ord og handling.

 

Han fandt igen hvile i Gud og skrev den vidunderlige salme: ”Sov sødt barnlille, lig rolig og stille”, som slutter med følgende vers:

 

”Sov sødt barnlille!

lig rolig og stille,

og nyn på det navn

med nåden i favn,

al jorden til salighed givet!

 

 

Jesus er min,

så favr og så fin,

min Jesus er lyset og livet”

 

Igennem smerten blev en vidunderlig perle dannet, som har været til trøst for mange.

 

Bibelverset til Dagens Ord Andagten kom til at passe. For Grundtvig blev Gud et værn på trængslens dag. Han erfarede Guds godhed midt i det hele, for tyngdepunktet blev flyttet væk fra ham selv og over på Jesus.

 

Aldrig viste Gud sin godhed så stærk, som da han gav sin Søn i døden for os og senere stadfæstede hans kærlighedsgerning med opstandelsen. Det er i denne kendsgerning vi må falde til ro.

 

Vi må tage imod Grundtvigs opfordring og ligge rolig og stille og nynne på Jesus navn, så får vi nåden i favn. Det kan være svært at få øje på Guds godhed, når det hele ramler, men den er der. Det kan tusinde skrive under på. Som én engang sagde til mig, ”når vi er i modgang, får vi altid en hilsen fra Gud.”

 

Herunder bringer vi én af Grundtvigs andre perler - og slutteligt - ikke mindst - webmasters fri tolkning / oversættelse af 1. vers af You Are My All in All. Denne worship lovsang vil vi for øvrigt anbefale dig at lytte til (klik herunder) og meditere over:

 

”Lille Guds barn, hvad skader dig?

Tænk på din Fader i Himmerig!

Han er så rig, han er så god,

ingen kan stå hans magt imod. O Gud ske lov!

 

Du er svaret på alt

Du er min styrke, når jeg er svag.
Du er den uvurderlige skat, det svar jeg søger.
Du er dét, jeg behøver, hverken mere eller mindre.
Jeg søger efter dig, som var du en dyrebar juvel.
Herre, jeg ville være en tåbe, hvis jeg opgiver, hvis jeg undlader at søge dig.
Du er svaret på alle mine behov


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




You are My All in All

En fantastisk version sunget af Nicole Nordeman i nutidige toner







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002