FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
16. februar

Mit hjerte er trøstigt, Gud.


 

Sal. 57,8: ”Mit hjerte er trøstigt, Gud, mit hjerte er trøstigt; jeg vil synge og lovprise dit navn.”

 

Når nøden banker på vor dør, er ”Davids salmebog” (150 salmer) og Den danske Salmebog gode at fordybe sig i. Vi vil i dag standse op ved to salmer, som har den samme fællesnævner, nemlig at finde trøst hos Gud.

Det drejser sig om Davids salme 57, og om Adolf Brorsons herlige salme ”Vær trøstig mit hjerte, bedrøv dig ej mere.” To herlige salmer, som kan bringe det lille hjertekammer i ro.

I Davids salme 57 møder vi i begyndelsen en bøn om hjælp. David er simpelthen trængt op i en krog af masser af fjender og kan tilsyneladende ikke finde hvile og ro. Han beder om nåde to gange, fordi han er i stor nød. Samtidig ved han, at Gud er den rette hjælper.

Han ved, at Gud er den højeste autoritet, og at Han altid er parat til at gøre godt mod enhver, der påkalder Ham. Han ved også, at Gud altid er nærværende og vil sende sin hjælp fra himlen, når nøden er størst, for Hans nåde og trofasthed er grænseløs.

I sin bøn lægger han den øjeblikkelige situation frem for Gud. Han fortæller, hvordan han er omgivet af fjender, ja, placeret midt i fjendens onde cirkel. ”Jeg ligger blandt løver, der hungrer efter menneskekød; deres tænder er spyd og pile, deres tunge er et skarpt sværd.” Davids tro på den almægtige Gud og hans tjenersind sætter en dominoeffekt i gang.

De dæmoniske kræfter vågner, fordi de ikke tåler et hjerte, der er totalt overgivet til den levende Gud. David må stå model til verbale overfald på stribe og fornemmer klart, at fjenderne taler et helt andet sprog. Deres ord er fyldt med had, vrede og hævntørst, så han til sidst kun har håbet om Guds omsorg tilbage.

Ivrigt råber han: ”Løft dig højt over himlen, Gud, lad din herlighed komme over hele jorden.” Han er klar over, at Gud må gribe ind, for fjenderne er ivrige efter at slå ham ihjel, intet mindre. De lægger et net for hans fødder og graver et hul i jorden for at komme af med ham.

Pludselig bliver David stille midt i sin store nød, for han bliver klar over at hjælpen må være tæt på, for en almægtig og kærlig Gud kan ikke svigte. Guds hjælp er for ham en virkelig, før den er indtruffet. Troens faste overbevisning fylder ham, ja, den samme troens overbevisning som han havde, da han fældede kæmpen Goliat.

Han lader denne troens faste overbevisning få mund og mæle og siger til Gud: ”Mit hjerte er trygt, Gud, mit hjerte er trygt, jeg vil synge og spille. Vågn op min sjæl, vågn op, harpe og citer, jeg vil vække morgenrøden”

Jo, også David ved, at bag kulde og frost, som hjerter kan forvandles til, findes der altid en morgenrøde, som er Guds store kærlighed og trofasthed. Og det er den han vil vække gennem lovsang.  Han ved nemlig ud fra egen erfaring, at lovsang bevæger Guds hjerte, for lovsangstonen kommer altid fra et hjerte, der tror. Og så bryder han ud i en kæmpe takkesang: ”Jeg vil takke dig blandt folkene, Herre, Jeg vil lovsynge dig blandt folkeslagene.”

Ja, lad os tage ved lære af David og bryde ud i en takkesang midt i kulde og frost, regn og blæst. Da vil vi også kunne vække morgenrøden.



Es. 51,12-13: Herren siger: "Jeg er den, der trøster jer. Hvorfor er I da så bange for dødelige mennesker, der visner som græsset og snart er borte? Hvordan kan I glemme jeres Skaber, som udspændte himmelhvælvingen og grundlagde jorden. Hvorfor vil I stadig leve i frygt for jeres vrede undertrykkere?"

 

Her følger én af Hans Adolf Brorsons salmer, som på en fin måde supplerer ovenover viste bibelvers. En salme om modgang og håb i kristenlivet. Det er glæden i Kristus, der skal fortrænge ethvert mismod.

Vær trøstig, mit hjerte, bedrøv dig ej mer,
tænk, at dig til bedste alle ting sker!
Vil Gud det forordne,
lad lyne og tordne,
så kommer dog solen omsider igen,
kun derfor frimodig, og sorgen kast hen!

Man vinder dog intet med suk og med sorg,
tilfreds sig at give er tryggeste borg;
*at lade sig nøje,
som Gud det vil føje,
det kalder man Himlen på jorden med skel,
thi hvad Gud behager, det tjener os vel.

Hengivenhed deri alene består,
at man er fornøjet, hvorledes det går;
i medgang og glæde
tør mangen fremtræde
og tale om ”altid frimodig i Gud”;
vær også fornøjet, når glæden går ud!

Gud lade os finde hengivenheds slot,
hvad Herren os giver at holde for godt!
Den hylen og klagen
gør intet til sagen,
man svækker sin sundhed og piner sin sjæl,
vær glad i vor Herre, og tro ham kun vel!

Vel! Jeg er i Jesus fornøjet og fro,
i trængsel og glæde han bliver min ro;
hvad ham kun behager,
jeg gerne antager,
han ved, hvad mig tjener, og søger min fred,
thi er jeg frimodig og bliver derved.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




Et lys i mørket

Af og med Hanne Vinsten
Tilegnet enhver der har brug for et lys i mørket.
Hanne skrev denne sang efter hun havde været vidne til et selvmord.







Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002