FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
21. marts


Lev ved Guds kraft


 

2. Kor. 12,9: ”I magtesløshed udfolder Guds kraft sig helt”

 

Paulus er en erfaren mand, og en erfaren mand er go’ at gæste, siger mand, så det vil vi gøre i dag. Gang på gang bruger Paulus ordene ”Guds kraft”, og det er ikke uden grund, for han vidste selv, hvor afhængig han var af den.

 

Vi har bl.a. tre breve, hvor Guds kraft kommer til udtryk.

 

Vi kan passende tage udgangspunkt i bibelverset til Dagens Ord Andagten, som vi finder i 2. brev til korinterne. Paulus foretager et tilbageblik og skriver åbent, at han livet igennem har været afhængig af Guds kraft, for når han var svag og magtesløs (i forbindelse med forfølgelse), så måtte han støtte sig til Gud, som også Jesus var afhængig af i prøvelsernes time. Om det skriver Paulus:

 

”Forblev han end korsfæstet i magtesløshed, lever han dog nu ved Guds kraft. Også vi er magtesløse i ham, men I skal erfare, at vi med ham lever ved Guds kraft.” Se.2.kor.13.

 

I søndags talte jeg ved et møde, og på vej op til mødesalen, som lå på 2. sal, mødte jeg en skrøbelig gammel dame med sin rolator. Hun plejede at bruge elevatoren, men ville gerne have hjælp, for hun turde ikke køre op alene. Hun spurgte mig, om jeg ville hjælpe til, og det ville jeg selvfølgelig gerne, men for at være helt sikker på min hjælpsomhed føjede hun til: ”Du kører med, ik’!” og så svarede jeg selvfølgelig ”ja!”. Og glad gik hun ind i elevatoren, for nu var der én med hende.

 

Det blev for mig en god prædiken, som jeg indledte min tale med, for vi må jo også af og til standse op og bede en bøn til Gud og føje til: ”Du kører med, ik’! Du ledsager mig gennem liv og død, for jeg magter det ikke alene.

 

I efeserbrevet kap.1,17-23 kommer Paulus også ind på emnet om Guds kraft, som omtales midt i en skøn bøn. Jeg synes, vi skal tage hele bønnen, for den er meget opbyggende:

 

Jeg beder om, at vor Herres Jesu Kristi Gud, herlighedens fader, vil give jer visdoms og åbenbarings Ånd i jeres erkendelse af ham, og at han vil oplyse jeres hjertes øjne, så I forstår, hvilket håb han kaldte jer til, hvor rig på herlighed hans arv er iblandt de hellige, og hvor overvældende stor hans magt er i os, som tror. Det er den samme vældige styrkes indgriben, hvormed han virkede i Kristus, da han opvakte ham fra de døde og satte ham ved sin højre hånd i den himmelske verden, højt over alle magter og myndigheder og kræfter og herskere og hvert navn, der nævnes kan, ikke blot i denne verden, men også i den kommende; ja ”alt lagde han under hans fødder”, og ham gav han som hoved over alle ting til kirken, der er hans legeme, fyldt af ham, som giver alle sin fylde.”

 

Til sidst vil jeg nævne det herlige sted i brevet til filippinerne, kap.3,20-21, hvor han maler med den helt store pensel og mange herlige farver fra sin åndelige palet:

 

”Det borgersamfund, vi tilhører, er jo i Himlene, og derfra venter vi også Herren Jesus Kristus som frelser; han skal forvandle vort fornedrelseslegeme ved den kraft, hvormed han kan underlægge sig alt.”

 

Jo, det er værd at meditere over Guds kraft, som vi hver især kan møde, når vi hengiver os til Gud i tro.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



My Jesus My Saviour


 

 

 


 

 
   



Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002