FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
25. Januar

Tøv ikke med at gå Guds ærinde. Bryd ny jord


 

5. Mos.1,21: "Se, Herren din Gud har givet landet i din magt, drag derfor op og tag det i besiddelse, således som Gud har befalet dig det. Vær ikke bange og lad dig ikke skræmme."

 

Det jødiske folk fik at vide, at det skulle indtage Kana'ans land, som var beboet af krigerfolk. Menneskelig set var der al mulig grund til at være bange, for hvem kunne fordrive et krigerfolk, når man selv kun var et slags nomadefolk?

 

Gud giver dem imidlertid lov til at undersøge landet. 12 spejdere bliver sendt af sted. Alle ser de det samme, store fæstningsværker og store krigere, men det er kun de to spejdere, Josva og Caleb, der ser muligheder for at indtage landet ved tro. De ti andre spejderes skepsis overdøver imidlertid Josva og Calebs begejstring, og til sidst får det jødiske folk besked på at gå yderligere 40 år rundt i ørkenen. Vantroen kvalte troen.

 

Efter pagtslutningen ved Sinai bjerg, hvor de 10 bud bliver officiel lov, bliver det igen mulighed for at indtage landet. Og nu får jøderne en slags manual at gå efter. Gud siger:

 

"Skulle du sige til dig selv: De folk er større end jeg; hvordan kunne jeg fordrive dem? så vær ikke bange for dem. Husk på, hvad Herren din Gud gjorde ved Farao og hele Egypten, husk de store prøvelser, du selv så, tegnene og underne, husk den stærke hånd og den løftede arm, som Herren din Gud førte dig ud med; sådan vil Gud også gøre ved alle de folk, du nu er bange for. Herren din Gud vil sende modløsheden i dem, til selv de, som er tilbage og har skjult sig for dig, er udryddet. Du skal ikke nære rædsel for dem, for Herren din Gud er hos dig, en stor og frygtindgydende Gud, og Herren din Gud vil drive disse folk væk foran dig lidt efter lidt."

 

En herlig arbejdsbeskrivelse fra Gud til sit folk.

 

Gud vidste godt, at der kunne opstå frygt, når nye opgaver skulle løses. Men han minder dem om, at de skal huske på (og det bliver sagt tre gange), hvad der skete førhen af tegn og undere. Det kan nemlig sætte nyt mod i dem. Og så skal de vide, at Gud er hos dem og vil hjælpe dem med at få hindringer skaffet af vejen, sådan lidt efter lidt.

 

Det er lige en sådan manual, vi behøver, når Gud kalder os til nye opgaver. Vi kan også være bange og tøve med at gå Guds ærinde, men da skal vi blot tænke på, hvad der er gået forud, og at Gud har en arm med vælde. Intet er umuligt for ham.

 

Bekymrethed vil samle vort sind om vore vanskeligheder, hvorimod løfterne vil samle vort sind om Guds muligheder. Én har sagt det sådan: "Har du bekymringer, så er der noget galt med troen, - du er en ny skabning, og den retfærdige skal leve af tro." Husk MANUALEN 5. Mos. 7,17-22.

 

Hvorfor sang jeg ej før prøven?

Jeg ved, hvad du siger er sandt.

Jeg har prøvet dig så mange gange,

og troløs jeg dig aldrig fandt.

O min Gud, hvis din kærlighed vælger

en prøve for mig engang.

Da med "Rødehavet" foran mig

vil jeg synge en sejrssang.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Beautiful Day

Med og af Jamie Grace





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002