FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
15. december


På nødens dag


 

Salme 50,15: ”Og kald på mig på nødens dag, jeg vil udfri dig, og du skal ære mig.”

 

Det er godt, at vi har et sådant ord i Bibelen. Det fortæller os, at Bibelen er virkelighedsnær, for en del af virkeligheden er jo netop, at vi ind imellem oplever ”nødens dage”.

 

Alle mennesker har prøvet det mere eller mindre. Som én sagde til mig i forbindelse med en rundvisning i galleriet, hvor vi standsede op ved Job. ”ja, ” sagde vedkommende, ”vi må alle igennem Jobs situation, nogle for en længere periode og andre for en kort.” Og var der én som kendte til nød var det Job, men også han oplevede det, som står i julesangen ”Vi var i nød så længe, dog hørte han vor bøn, han ved hvortil vi trænge, vor frelser blev Guds søn.” (Julen har engleyd, skrevet af Grundtvig). Grundtvig taler ud af erfaring. Han var nemlig i nød så længe, men Gud befriede ham og gav ham et eftermæle, som kun få kan måle sig med.

 

Jeg vil gerne i den forbindelse standse op ved Elias på Karmels bjerg. Det er for mig et godt huskeeksempel på nødens stund og udfrielsen.

 

Situationen er den, at Elias er blevet udfordret af en hel masse profeter, som dyrkede afguden Baal. Elias var for alvor træt af den afgudsdyrkelse. Han vidste jo, hvem der skal dyrkes og have al æren: Himlen og jordens skaber, eller sagt med andre ord:

Abraham, Jakob og Isaks Gud.

 

I alt tropper 850 falske profeter op for at vise, at deres gud nemt kan hamle op med Elias’ Gud, som endog slet ikke kan ses.

 

Men Elias er ikke sådan at slå ud, den gudsinspirerede tro fylder ham, og han siger med frimodighed: ”Lad os nu få to unge tyre; så skal I vælge den ene tyr og hugge den i stykker og lægge den på brændet, men uden at tænde ild. Jeg fortager så den samme handling ved mit alter uden at tænde ild. Så skal I påkalde jeres Gud, og jeg vil påkalde min Gud og den gud, der svarer med ild, HAN ER GUD.”

 

Profeterne går i gang med at anråbe deres Gud, ja, for at gøre indtryk råbte de højt og skar sig med knive og spyd, så blodet flød fra deres legemer. Men intet skete, selv om de gjorde det i lang tid.

 

De falske profeter var rådvilde, men alligevel tog de imod Elias’ indbydelse, da han ville påkalde sin Gud.

 

Frimodigt råbte Elias foran sit alter, som var blevet overdænget med vand: ”Herren, Abrahams, Isaks og Israels Gud! Lad det kendes i dag, at du er Gud i Israel og jeg din tjener, og at jeg har gjort alt dette på dit ord!” Hør mig, Herre, hør mig, for at dette folk må kende, at du, Herre, er Gud, og at du atter drager deres hjerte til dig.”

 

En herlig bøn, som du og jeg godt tage ind over vores liv. Det var nødens dag for Elias, men udfrielsen udeblev ikke. ”Da fór Herrens ild ned og fortærede brændofferet og brændet og stenene og jorden; endog vandet i renden slikkede den bort.”

 

Jo, Gud ønsker at komme os i møde, når nøden banker på. Lad os hvile i det. Amen.

 


Hope is rising

Med og af det kristne worshipband Downhere


 

 

 

 


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Glædelig julemåned til dig og dine



 






Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002