FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
28. december


Dejlig er jorden


 

Mos. 1,10: ”Og Gud kaldte det faste land jord, og stedet, hvor vandet samlede sig, kaldte han hav. Og Gud så at det var godt.

 

De fleste kender skabelsesberetningen som noget smukt og godt. Og det skabte var og er godt, for skaberen selv har sagt god for det.

Selv om der er krig og naturkatastrofer mange steder, må vi konkludere, at jorden alligevel aftegner Guds fod- og fingeraftryk. Det er derfor, vi må trække vejret en ekstra gang ved en solnedgang, en bølgende kornmark, en lysegrøn bøgeskov, hvor solen glimter mellem bladene osv. osv. Jo, verden er skøn.

Det er det, som er Ingemanns ærinde i den folkekære salme ”Dejlig er jorden”. Det var slet ikke meningen, at det skulle have været en julesalme, men blot en ”pilgrimssang”, som kunne synges hele året, men da Ingemann så føjede linjen ind ”Englene sang den, først for markens hyrder,” var der født en julesalme.

 

Salmen er blevet folkeeje. Den synges ved festlige lejligheder, men også ved begravelser, hvor den for de efterladte har bibragt megen trøst. Den har ligesom været med til at sætte ord på de følelser, som folk bærer med sig i et begravelsesfølge.

 

Ingemann har virkelig formået at give udtryk for håb og glæde. Den er fint digtet, men også godt disponeret.

 

I salmen ser Ingemann ud over tiderne, som kommer og ruller, og han fæster sit øje på to faste punkter. Det ene er julenat, hvor frelseren blev født – det andet ligger langt, langt fremme – egentlig så langt fremme, at det først kommer, når tiden ikke er mere. Det kalder han Paradis, og han bruger kun det ene ord om det. Det er en uendelig lang vej – så lang, at intet menneske har gået hele vejen selv. Det sidste stykke må man ledsages.

 

Ingeman vil fortælle, at vi går her på jorden, som er dejlig og skøn. Vi vandrer hver på vores sted fremad på vejen. Den store skare synger, men undertiden tier en stemme, for en vandrings-mand faldt fra.

 

Men sangen bliver ved. Nu er det nye stemmer, der lyder. De bliver aldrig trætte, for de synger med på tonen fra himlen, og den vil altid lyde, for den er ikke opfundet af noget menneske, men skabt af Gud.

 

Det begyndte derude på Betlehems marker, hvor englene sang for hyrderne. Sangen fortsætter med at lyde midt iblandt os. Hver gang vi giver Gud en lovsang, åbner vi for den tone, som aldrig vil forstumme. Tak og lov for det. En evig frelser er os født.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Dejlig er jorden

Katrine Daugaard & Anders Haaber og derefter en version med Akademisk Kor Århus


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002