FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
5. oktober


En jøde finder det sonende blod


 

3. Mos. 17,11: ”Det er blodet, som bringer soningen.”

 

Jeg blev født i Palæstina for næsten 70 år siden. Som barn blev jeg oplært til at læse loven, profeterne og salmerne. Tidligt begyndte jeg at komme i synagogen og lærte hebraisk af rabbinerne. Til at begynde med troede jeg, at vor religion var den eneste sande religion, men som jeg blev ældre, studerede jeg loven mere omhyggeligt, og det gjorde et stort indtryk på mig, da jeg indså betydningen af ”blodet” i alle ceremonierne, som var befalet at udføre, og jeg blev forfærdet, da jeg indså, at de ceremonier og ritualer, jeg var opvokset med, fuldstændig manglede blodet.

 

Igen og igen læste jeg 2. Mos.12 og 3. Mos. 16 og 17. De sidste kapitler rystede mig dybt, når jeg tænkte på den store dag, ”Forsoningsdagen”, og den plads, som blodet havde der. Dag og nat ringede et vers i mit øre: ”Det er blodet, som bringer soningen” ( 3. Mos.17,11).

 

Jeg var klar over, at jeg havde brudt loven. Jeg behøvede soning! År efter år på forsoningsdagen indså jeg inderst inde nødvendigheden af renselse ved blodet. Men hvor var blodet? I min nød gik jeg til en gammel lærd rabbiner. Han fortalte mig, at Gud var vred på sit folk. Templet var ødelagt, muslimerne havde bygget en moské på templets plads. Det eneste sted på jorden, hvor vi turde udgyde blod til ofring, i henhold til 5. Mos.12 og 3. Mos. 17, var vanhelliget, og nationen Israel spredt over hele jorden. Det var årsagen til, at der intet blod var at finde.

 

Det var ”Gud selv”, som havde lukket vejen, så det ikke længere var muligt at udføre den hellige tjeneste på den store forsoningsdag. (Se Johs. 4,21: Jesus forudsagde dette). Rabbineren sagde, at alt, hvad vi kan gøre nu, er at vende os til Talmud og støtte os til fædrenes lære og stole på Guds barmhjertighed og vore fædres fortrinsret. Jeg prøvede at stille mig tilfreds med denne forklaring, men kunne ikke finde fred..

 

Der var noget, som fortalte mig, at loven stadig stod uændret, selv om vort tempel var tilintetgjort. ”Intet andet en blod kunne skaffe soning.” Vi turde ikke ofre blod andet sted end det, Gud havde udvalgt sig. Var vi efterladt uden mulighed for soning? Den tanke fyldte mig med skræk, frygten ledte mig til at søge andre rabbineres råd, men jeg fik det samme svar! Hvor kan vi finde blodet, som soner vor synd?

 

Jeg var over 30 år, da jeg forlod Palæstina og kom til Konstantinopel med mit ubesvarede spørgsmål: ”Hvor er blodet?” Min sjæl var i stor uro; bevidstheden om synd trykkede mig ubønhørligt.

 

En aften, da jeg gik ned ad en gade, så jeg et skilt, som fortalte, at der var et møde for jøder, - min nysgerrighed fik mig til at gå ind. Lige da jeg satte mig, hørte jeg taleren sige disse ord: ”Blodet af Jesus Kristus, Guds søn, renser fra al synd.” (1. Johs.1,7). Sådan kom jeg til at høre det kristne evangelium.

 

Jeg lyttede åndeløst til taleren, som fortalte, hvordan Gud har erklæret, at uden blod er det umuligt at få tilgivelse for synd (Hebr.9,22). Men Gud havde givet sin søn, det eneste ”Guds lam” til at dø og derved sone for enhver, som har tillid til hans blod. Alle, som betror sig til ham, bliver renset fra synd og overtrædelse af lovens bud. Her fandt jeg ”Messias”, omtalt i Es.53, Kristus var den lidende, i salme 22.

 

 Åh. Mine brødre, jeg fandt blodet, som sonede. Jeg troede og overgav mig til Kristus, som har lovet at bevare mig og har sagt, at intet skal rive mig ud af Faderens hånd. Jeg elsker nu at læse Det nye Testamente og kan se, hvordan skyggerne af Det gamle Testamente bliver fuldbragt I Kristus. Hans blod blev udgydt fra syndere. Blodet har tilfredsstillet Gud, og Kristus er den eneste vej til frelse, både for jøder og hedninger.”

 

For også vort påskelam er slagtet, nemlig Kristus. (1. Kor. 5,7)


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



What a Savior

Med og af Laura Story


 

 

 


 

 
   

Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.




MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002