FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
5. juli


Vær ikke bange!


 

Johs.14,1: ”Lad jer ikke overmande af frygt og bekymring,” sagde Jesus. ”Tro på Gud og tro på mig”.

 

Ordene er fra Jesu afskedstale til sine disciple, som bliver orienteret om hans bortgang. Jesus ved godt, at et mennesker pludselig kan fyldes af en undergangsstemning, derfor giver han dem et stærkt ord med på vejen. De skal ikke lade sig overmande af frygt, men i enhver situation tro på Ham og Gud i himlen. Ordene er enkle og må tages for deres pålydende. Troen på Jesus og Gud er det faste holdepunkt.

 

Bibelen er fyldt med eksempler, hvor mennesker pludselig lader sig overmande af en undergangsstemning.

 

Vi har det israelitiske folk i ørkenen efter udgangen fra Egypten. De havde set Guds kraft i forbindelse med overgangen over Det røde Hav. Ja, Moses og søsteren Mirjam sang oven i købet sammen med israelitterne en lovsang i taknemmelighed over, at Gud fandt en udvej for den overhængende fare, som de befandt sig i.

 

Men knap var lovsangen færdig, før folket begyndte at brokke sig over manglende mad. De sagde til Moses og Aron: ”Var vi dog blot døde for Herrens hånd i Egypten, hvor vi sad ved kødgryderne og kunne spise os mætte i brød! Nu har I ført os ud i denne ørken for at lade hele denne forsamling dø af sult.” Israelitterne så kun undergang og død i ørkenen, - glemt var den Gud, der havde nøglen til ethvert problem – også ude i en ørken. Med Moses som formidler mellem Gud og folket, åbnede Himmelens sluser sig, og israelitterne fik både manna og vagtler.

 

Fra det Nye Testamente kender vi ”Stormen på søen, hvor en undergangsstemning bredte sig blandt disciplene. ”Vi går under!” sagde de samstemmende, mens Jesus sov i båden. Men Jesus sendte ikke sine disciplene ud på åbent hav for at de skulle omkomme. Han sendte dem af sted for at vejlede dem og øve dem i at vise tålmodighed og tro i prøvelser. Disciplene druknede ikke, men oplevede tværtimod Jesu autoritet over elementerne. Han rejste sig i båden og talte direkte til storm og bølger: ”Vær stille” – og elementernes rasen stoppede øjeblikkeligt, og de ankom til bestemmelsesstedet med en ny erfaring.

 

Vi kan lære meget af disse to beretninger. Det er ikke undergangen som skal præge os. Tværtimod er det glæden over, at Jesus kan løse ethvert problem, blot vi lader ham gøre det. Det er glæden over, at alt er muligt for Gud, og at der derfor er fuld valuta bag bibelverset til Dagens Ord Andagten: ”Tro på Gud og tro på mig”. Det vil vi tro på i dag og i tiden der kommer.

 

Tro kun på Jesus, frygt ej mer',

Han er en ven så god, halleluja.

Hvad så din sorg og nød end er,

Jesus går med fat mod.

Syng, når din dag går glat.

syng gennem mørkets nat nat,

syng hver dag du er her,

ja, blot syng, syng, syng.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Nothing is Impossible

Med Planetshakers


 

 

 


 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002