FORSIDEN
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
9. januar


Lyt til Guds ord


 

Ords. 4,20-22: Min søn, lyt til mine ord, vend dit øre mod det, jeg siger, lad det ikke vige fra dine øjne, bevar det i dit hjerte; for det er livet for den, der har fundet det, lægedom for hele hans legeme.

 

Et herligt ord, som opfordrer os til at lytte til Guds ord, for det betyder liv i alle henseender.

 

I en fjernsynsudsendelse så man nogle hjorte i et jungleområde, og to leoparder, som var i færd med at omringe dem. Det så ud til, at hjortene var fortabt, men pludselig hørtes et fløjt mellem alle de andre junglelyde; det var et fløjt fra en fugl, som havde set faren og ville advare. Hjortene opfangede signalet og nåede at flygte. Filmkommentaren lød: "Det svage fløjt var et tegn for dem, der kan tyde det. Det gælder livet."

 

Det gjorde indtryk på mig. Bare et lille fløjt og hjortene var reddet fra den visse død. Gud har givet os sit ord, som er et tegn for den, der kan tyde det. Også ordet fra Gud betyder liv. "Det ord, som er indplantet i jer, og som har magt til at frelse jeres sjæle. (Jak.1,21) Så gælder det blot om at komme i gang med at læse ordet og tro det.

 

En mand havde nogle smerter, som ikke ville forsvinde. For ham var det naturligt at gå til Guds ord. En tidlig morgen begyndte han at læse salme 116, og da han nåede vers 7 skete det første mirakel. Ordet blev levende og fik personlig adresse. Ordene ligefrem mejslede sig ind i hans indre. Ordet var:

 

"Vend tilbage min sjæl til din ro, thi Herren har gjort vel imod dig".

 

Nu skete så det andet mirakel. Manden faldt til ro, for der stod jo, at Herren havde gjort vel imod ham. Jesus havde jo gjort alt, hvad der skulle gøres. Han døde på korset for alle mennesker og friede dermed mennesket ud af mørkets magt og førte det over i sit evige rige. Manden holdt fast i ordet om at vende tilbage til sin ro, og han fandt hvile i det fuldbragte værk.

 

Da der var gået nogen tid, skete det tredie mirakel, smerterne forsvandt. Da måtte han takke for det levende ord, der skaber, hvad det nævner. Jo, det går an at regne med Guds ord, som er vor redningsplanke og vor styrke. Ordet fra Gud har en livskraft i sig, men kraften frigøres kun ved tilegnelse. Ligesom et frø! Kræfterne i et frø frigøres først, når det lægges i jorden. På samme måde så frigøres Guds ords kræfter først, når de er blevet plantet i hjertemuld og udsat for en bekendelse "Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse" Rom.10,10.

 

Thi når vor sjæl er i Guds hånd,

Guds ord i mund og hjerte,

da brister for os alle bånd,

som pine kan og smerte,

da åbner sig som aldrig før

Gudsrigets port, Gudshusets dør

og livets kilder alle.

                    Grundtvig (DDS 28,3)


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk




I'm Letting Go by Francesca Battistelli

Med og af Francesca Battistelli


 

 

 

 
 

 






Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002