FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord - BIBELLAND - Andagter
24. marts

Gud overstyrer alt


 

Rom. 8,26: ”Vi ved, at alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud.”

 

Livet kan ikke sættes på formler. Det ved vi fra vort eget liv, men også fra andres liv, især dér, hvor mennesker har været igennem hårde strabadser.

 

Det er ikke altid nødvendigt, at vi forstår Guds ledelse. Vi vil så gerne se det hele fra hans synsvinkel, men nogle gange er det skjult, og det er vist meget godt, for det er jo alene Gud, der ved, hvad det drejer sig om. Blot pottemageren er ved drejeskiven, og vi er på drejeskiven, må vi være tilfredse.

 

I Romerbrevet kap. 8,26 findes et specielt bud til de lidende iblandt os. Det lyder sådan: Vi ved, at alle ting samvirker til gode for dem, som elsker Gud.” Vi ved! står der. Der er så mange ting, vi ikke ved, men der er én ting vi ved, at Jesus døde for vore synder, og at han ønsker at lede os gennem livet. Og så ved vi, at alle ting samvirker til gode for dem, der elsker Gud.

 

”Samvirke” betyder, at nogle mennesker, kræfter eller forhold arbejder i samme positive retning. De hjælpes ad og stræber mod samme mål, selv om de anvender forskellige midler for at nå målet.

 

Alt samvirker. Vi må understrege ordet ALT. For det er sandt, selv om vi har svært ved at tro det. Der er kun én vind, som blæser på det menneske, som hengiver sig til Gud, og det er medvind. Den kan komme som en rasende nordenstorm eller som en mild søndenvind – som en smygende vestenvind eller som en brændende østenvind. Men set fra Guds vinkel er det alt sammen medvind. Eller som en præst engang udtrykte: ”Modgang er medgang, når modgang fører mod målet.”

 

Gud elsker os med en fuldkommen kærlighed og ejer en visdom, som gør at et fejlgreb fra hans side er utænkeligt.

 

Hvad han tager, hvad han giver

samme Fader han forbliver.

Og hans mål er kun det ene:

barnets sande vel at tjene.

 

Men alt, hvad vi møder, er ikke sendt direkte af Gud. En del kommer indirekte. Satan smeder sine planer, og onde mennesker gør deres. Men alting samvirker, for intet kan ske os, uden at vor Fader billiger det.

 

Gud er mægtig nok til at gå ind i fjendens planer og vende dem så fuldstændigt, at Djævelen må vige pladsen.

 

Så må vi da være ved godt mod og regne med, at Gud overstyrer alt med sin kærlighed, vel og mærke, hvis vi klynger os til ham.


Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
10 
 
 
 
 
 
 
11 
12 
13 
14 
15 
 
 
 
 
 

Støt meget gerne

BIBELLANDS INTERNETMISSION

herunder også Dagens Ord.

Klik her og se websiden med forklaring.
Vision om
MISSION på INTERNETTET.
 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  BG Bank

Reg. nr. 9568    kontonr. 1018 9012

 





MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002