FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
13. oktober


Kirken er et gammelt hus


 

Kirken den er et gammelt hus,

står, om end tårnene falde;

tårne fuldmange sank i grus,

klokker end kime og kalde,

kalde på gammel og på ung,

mest dog på sjælen træt og tung,

syg for den evige hvile.

                                            Grundtvig 1836

 

Forleden var jeg på en heldags bustur til det sydøstlige Sjælland, hvor jeg aldrig før havde været. Så det var særdeles spændende at se Stevns klint med Højerup kirke, hvis kor i 1928 styrtede i havet. Jeg har i min tid som skolelærer selvfølgelig omtalt kirken, men noget helt andet er at stå på stedet, se omgivelserne og lade kirkens historie blive til inspiration.

 

Jeg meldte mig til turen, fordi der var afset tid til at se N.F.S. Grundtvigs grav (jeg er jo lidt af en Grundtvig-fan, – hans salmer giver mig så meget), så lidt overrasket blev jeg, da der i forbindelse med Højerup kirke var knyttet en god Grundtvig historie.

 

Det viste sig, at Grundtvigs barnebarn Harald Boisen (1857-1904) havde været præst på stedet. Han blev født i København, og man kan vist godt sige, at han fik et præstekald i vuggegave. Hans far var præst, og farfaderen var biskop. Hans mor var Meta Grundtvig, datter af N.F.S. Grundtvig.

 

Boisen blev teologisk kandidat fra Københavns universitet i 1883. Han blev præst i Højerup i 1890 og tilsluttede sig hurtigt sin morfars tankegods. Desværre mistede han tidligt sin kone og sad så tilbage med en lille dreng. Træt af det hele fik han en depression. Han giftede sig dog igen i 1903, men året efter den 13. december døde han af en alvorlig sygdom. Han blev kun 47 år gammel.

 

Harald Boisen var en afholdt præst, mange kom fra omegnen for at høre ham i de 14 år, han var præst ved kirken. En mand har skrevet om ham: ”Han var en vennesæl mand, der samlede en stor tilhørerskare om sin talerstol.”

 

Boisen blev den næstsidste præst ved Højerup gl. kirke, som blev lukket 5 år senere på grund af frygt for nedstyrtning. Hurtigt gik man dog i gang med at projektere en ny kirke, som blev indviet i 1913.

 

Som turist var det særdeles spændende at gå på opdagelse i den gamle kirke, som stadig har bevaret sin gamle atmosfære med prædikestolen. Noget helt specielt er kirkens balkon, hvor man kan stå og nyde udsigten ud over bugten mod Stevns klint. Kirkens gulv består af kridtsten, som tydelig viser spor efter slægternes kirkegang. Kridtsten er ikke så slidstærke, så slidtagen er derefter. I en niche kan man stadig se den ramponerede altertavle, som styrtede i havet.

 

Give da Gud, at hvor vi bo,

altid, når klokkerne ringe,

folket forsamles i Jesu tro

der, hvor det plejed at klinge


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk





Himmel og jord

Musikvideo med og af Lena Løbner, leder af foreningen "Håb for Alle". Lena Løbner har udgivet et 2-cifret antal CD'er
og har været på Dansk Toppen flere gange. Seneste musikudgivelse var i februar 2012, en glad børne-CD med titlen
"Hvis jeg var en and"

Lena Løbner startede foreningen "Håb for Alle" i 2010 og har siden ydet inspiration via lovsang, forkyndelse og nødhjælpsarbejde.

Der ydes håb og lys via litteratur, musik og sang. "Håb for Alle”-teamet består af forskellige mennesker, der efter bedste evne,
prøver, at nå ud til mennesker i krise, på en jordnær og håndgribelig måde.


 

 

 

 

 
   





Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. gratis fortællinger og "7 bibelvers" til pungen eller lommen.






MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002