FORSIDEN
JULI MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord Andagt
5. april


Ved tro 

 

Hebr. 11,30: ”Ved tro faldt Jerikos mure, da israelitterne i syv dage havde gået omkring dem.”

 

”Jerikos mures fald” er én af de mange dramatiske beretninger fra Det gl. Testamente. Det var altid med glæde, da jeg i min tid som skolelærer gik ind i en klasse for at fortælle den for eleverne. Og det spændende opstod, når eleverne blev sat til at tegne begivenheden. Det kom der mange sjove tegninger ud af.



 

Beretningen er mættet med spænding. Først vandrer et helt folk omkring kraftige bymure i seks dage. På den syvende dag vandrer de syv gange omkring og på den sidste tur råber de højt, mens de blæser i trompeterne. Og så skete det. Det mest usandsynlige. Murene faldt, og israelitterne kunne gå lige ind i byen og indtage den.

 

I Det nye Testamente er hele denne spændende beretning kogt ned til et enkelt vers, og det vigtigste budskab er, at det var ved tro, det skete. Vi kan bruge dette vers i dag i vort trosliv. For det var alene ved tro, at murene faldt. Det var ikke ved kloge overvejelser, ved brainstorm, ved rundbordssamtaler eller ved beregninger, nej, det var alene ud fra den besked Josua havde fået fra Gud. Sådan ville Gud det, og sådan blev det.

 

Søren Kirkegård har et sted skrevet: ”Den, der ikke har sluppet sandsynligheden, har aldrig for alvor indladt sig med Gud.” Et godt ord, som vi ligeledes kan tage med i vor bagage, når Gud har lagt en nød ned i vort hjerte for en bestemt sag. Josua kunne ikke bruge sandsynligheden ud fra et rent menneskeligt aspekt, for sandsynligheden for at murene ville falde ved lidt trompetstød og lidt råben, var lig nul. Men ikke når Gud havde sagt det, så var sandsynligheden, for at det kunne ske, en realistisk mulighed. Det er ikke altid, vi oplever det sådan, men vi har lov til ud fra Guds ord at regne med det.

 

En jøde har engang sagt: ”Vi er realister, vi tror på undere.” Også vi må regne med undere. Lige så vel som jøderne i dag i Israel har brug for undere, har vi det også, når vi handler i tro.

 

En ven ringede engang til en anden for at opmuntre ham til at tage nogle trosskridt. Tit står man jo helt alene i sådanne situationer. Men vennen sagde i telefonen: ”Herren lægger ikke noget ned i vore hjerter, som han ikke kan gennemføre” Det bevirkede, at den, der havde brug for det sidste opmuntrende skub, gik i gang med sit trosprojekt. Og det lykkedes!

 

Jo, vi har brug for igen og igen at lytte til ”Dagens ord”, at det var ved tro, at murene faldt. Også i dag kan vi opleve, at noget kan falde ved tro, det kan være kritik, skepsis, forhindringer, dårlige vaner osv. osv.

 

Tro, når det sortner omkring dig,

solen er gemt bag sky;

blot nogle timer – og siden

stråler en morgen ny.







MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002