FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
16. Maj

Til himmelfest i Kanaan


 

Rom.8,17: ”Men, når vi er børn, er vi også arvinger, Guds arvinger og Kristi medarvinger, så sandt vi lider med ham, så vi også kan herliggøres med ham.”

 

Har du læst andagterne i de seneste dage, så ved du, at jeg har haft et dejligt ophold i Kaanen, Darmstadt, Tyskland. Min begejstring har endnu ikke lagt sig. Jeg er stadig i eventyrligt godt humør - og føler mig meget styrket efter oplevelsen med Kaanan.

 

En aften blev vi inviteret til ”Himmelfest” i Kanaan. Vi danskere stod jo lidt fremmede over for et sådant arrangement, men efterhånden som aftenen skred frem, blev vi mere og mere begejstrede for idéen. ”Himmelfest” er i øvrigt noget, de tit holder i Kanaan, for de vil gerne gøre opmærksom på Himlen og ikke mindst Himlens kongesøn.

 

Vi fik hver især udleveret nogle friske grene, som vi skulle vifte med samtidig med, at vi sang om Himlen og det Lam, hvorom alting drejer sig, fordi det har købt os med sit blod.

 

Vi danskere erfarede hurtigt, at vi nok brugte alt for lidt tid til at snakke om himlen og synge om himlen. Det er dog vort mål, men den almindelige åndelige blufærdighed, overforbrug af TV-kiggeri, og måske også manglende himmellængsel betyder, at ”Himlen på jorden” må vente. Det er jo lidt besynderligt, for har vi et rejsemål her på jorden, så mangler vi ikke samtalestof, når vi er blandt venner. Så fortælles der løs om rejserute og rejsemåde og rejsemål. Kunne noget af den tradition bare overføres til det åndelige, så var meget vundet og meget anderledes.

 

Afslutningen på aftenen er der vist ingen, der vil glemme. I kapellet hang der et krucifiks, som man havde pyntet med en ”guldkappe”, så det ophøjede i Jesus kom tydeligt frem, og på gulvet foran var der anbragt 5 guldkroner, som senere skulle rækkes hen imod krucifikset for at udtrykke Jesu kongeværdighed. Vi sang om Jesus som konge, og pludselig tog fire Mariasøstre hver en krone op. Én fra vores rejsehold fik øje på den 5.krone og brugte sin frimodighed. Han fik løftet den op og rakte den frem mod korset.

 

Jo, det var et gribende syn, og det hele foregik i en fantastik ydmyg og sund atmosfære, så vi fik vist alle en ny himmellængsel. Jeg kom til at tænke på en sang, som ville have været passende ved den lejlighed. Nu bruger jeg så lejligheden her til at gengive den.

 

Vær priset, Jesu krist, Guds Lam!

Knæl, engle, ned i bøn,

hent kongekronen frem til ham,

ja, kron ham, kron ham,

Himlens kongesøn!

 

I folkeslag fra syd og nord,

som mange vandes drøn

stem i et vældigt lovsangskor!

Ja, kron ham, kron ham, kron ham,

Himlens kongesøn.

1. og 5. vers af ”Vær priset”, skrevet af E.Perronet

 

 





 
 
 
 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002