* Dagens Ord Andagt *
15. marts*
Andagt og Lovsang
Hold Gud fast
Zak. 2,17: ”Vær stille for Herren, alle mennesker.”
Det er en vigtig opfordring, vi her får fra profeten Zakarias. Han ved af erfaring, at det er i stilheden for Guds ansigt, at vi kommer ind i det guddommelige fællesskab, hvor vi kan kommunikere med Gud. Her kan vi betro hos til vor himmelske far og forvente at høre hans stille røst, som ved Helligåndens hjælp kan blive til en overbevisning.
David er inde på samme emne i salme 62, når han skriver:”Min sjæl er stille for Gud alene, min frelse kommer fra ham; ja, han er min klippe, min frelse, mit værn, jeg skal ikke rokkes meget.”
David er så optaget af at gå ind i stilheden, at han gentager det senere i salmen, og i slutningen af salmen får vi hans erfaring med Gud i stilheden: Gud taler og mennesket lytter. ”Én gang talte Gud, to gange hørte jeg det: at magten er Guds og troskab er hos Gud.”
Se, det er to vigtige ting at høre og høre igen, at Gud har al magten og at Han indbegrebet af troskab, for vi glemmer det så ofte, når et og andet pludselig tårner sig op, som vi ikke lige kan overse. Da gælder det om at lytte indtil vi har hørt, at Gud har magt og barmhjertighed og troskab nok til enhver situation. Og har vi hørt det, da må vi tro det, for der er stor forskel på at høre det og så tro det med hjertet.
Et ord, som kan supplere det, finder vi i Ords. 6,2: ”Min søn, hvis du har stillet sikkerhed for en anden, givet håndslag for en fremmed, da er du bundet af, hvad du selv har sagt, du er fanget af, hvad du selv har sagt.”
Det er godt at vide, at Himlens og jordens skaber er bundet af det, han har sagt. Han er fanget af det. Han kan ikke slippe det, men må udføre, hvad han i stilhed har sagt til sit lille barn.
Vi har lov til at holde Gud fast på det, han har sagt.
Vi kender det jo fra vor egen hverdag med dem, vi omgås. Har vi lovet et og andet, ja, så vil vi da, så vidt det står i vor magt – omsætte ord til handling. Det er jo det bærende i vores sociale samvær med andre, at en mand er en mand og et ord er et ord. Hvor meget mere gælder det så ikke Gud, når han via sine profeter siger, hvad der ligger ham på hjerte.
Vi må regne med Guds ord, så de tages som pålydende. Lad os til slut læse en af Grundtvigs skønne hilsener: