FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



* Dagens Ord Andagt * 2. marts*
Andagt og Lovsang



Hold ud du stjernepilgrim


 

Matt. 10,22b: ”Men den, der holder ud indtil enden, skal frelses.”

 

Det er Jesus, som siger disse trøstende ord i sin udsendelsestale til disciplene. Han ved, at det vil blive op ad bakke i mange situationer, men i vandringen mod det himmelske mål får de lov til at støtte sig til mange løfter. Et klart løfte bliver givet dem til allersidst i talen: ”Og den, der giver en af disse små blot et bæger koldt vand at drikke, fordi det er en discipel, sandelig siger jeg jer: Han skal ikke gå glip af sin løn.”

 

Jo, Jesus ved godt, hvad en god gerning indebærer af løn. Og det er det, vi må holde os for øje. Ordet suppleres udmærket af et andet fra 2. Krøn.15,7: ”Men fat mod, lad ikke hænderne synke, for der er løn for jeres gerning.” Ethvert arbejde, som er gjort til Guds ære, vil altid bære lønnen i sig. Vi skal blot ikke give op.

 

For nylig standsede jeg over for nogle gode tanker i en andagtsbog:

 

Prøv at møde alle dine vanskeligheder med et mildt sind og optimisme. Vær forvisset om, at jeg er med dig. Husk, ja husk, at det er de sidste meter af vejen, som tæller. Svigt mig ikke, jeg kan ikke svigte dig. Hvil i min kærlighed.

 

Hvor mange bønner i denne verden forblev ikke ubesvarede, fordi mine børn ikke holdt ud indtil enden! De tænkte, at nu kunne de ikke vente længere, og så begyndte de at handle på egen hånd, de stolede ikke på at jeg ville handle med dem. Husk mine ord: ”Den, der holder ud indtil enden, han skal blive frelst.”

 

Kan du holde ud indtil enden? Kan du, så skal du frelses.

 

For jer mine børn, vil jeg oplukke skjulte skatte, som ikke kan ses af andre. Ikke ét af jeres råb til mig har jeg overhørt, jeg er i sandhed med dig for at hjælpe dig.

 

Tænk over alt, hvad jeg har sagt til dig, og lev i de mindste enkeltheder sådan som jeg har pålagt dig. Når du uden forbehold følger alt, hvad jeg har sagt dig, vil du få lykke i alt, hvad du gør – åndeligt, sjæleligt og fysisk. Vent blot i stilheden, forvisset om mit nærvær, som I må leve i for at få fred i jeres sjæle, kraft, glæde og fred.

 

Jeg lagde især mærke til sætningen: ”Tænk over alt, hvad jeg har sagt til dig”. Det er en del af livets hemmelighed, ja, selve hemmeligheden. Jesus berørte det også i lignelsen om sædemanden, hvor det hedder:

 

”Og de på vejen er dem, som hører det; derefter kommer Djævelen og tager ordet bort af deres hjerte, for at de ikke skal tro og blive frelst. Og de på klippegrunden er dem, som tager imod ordet med glæde, når de hører det, men de lader det ikke slå rod. De tror kun til en tid.”

 

Lad os i dag grundigt meditere over de ord, Gud har talt til os - og vente med tålmodighed på Guds svar.

 

Hold ud, du stjerne pilgrim

på vej til Betlehem,

du er på vej til lykken,

du er på vejen hjem!

                             5.vers af ”Imellem nattens stjerner” af Johannes Jørgensen


Waiting Here For You

Christy Nockels optræder live. En herlig musikvideo, som kan lyttes til mange gange.
Christy tilføjer videoen en god position bønnens ånd


 

 

 


 

 
   

Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk

 



Modtag pr e-mail hver dag - gratis - Dagen Ord Andagt. Tilmeld dig nemt her








Uge 
Mandag 
Tirsdag 
Onsdag 
Torsdag 
Fredag 
Lørdag 
Søndag 
 
 
 
10 
11 
12 
13 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. 2012 kalenderen og de 7 bibelvers til pungen eller lommen.





Støt meget gerne

Dagens Ord Internetmission

 

Klik her og se websiden med forklaring.
Vision om
MISSION på INTERNETTET.
 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679

 



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002