FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord - BIBELLAND - Andagter
5. juni

Hvad skal vi sige?


 

Salme 118,4: ”De, der frygter Herren, skal sige: Hans trofasthed varer til evig tid.”

 

Ja, hvad skal vi sige, når vi står i en uoverskuelig situation. Skal vi beklage os og indrette vor snak efter, hvad andre siger eller skal vi følge Davids råd fra salmen. Mange har søgt trøst gennem denne salme, når murene rejste sig.

 

Salmen bliver også kaldt ”Luthers salme”, og det forstår man godt, når man læser dens indhold og er bekendt med i hvilken situation, den blev læst.

 

Det er i forbindelse med Martin Luthers stævning i Worms, hvor han skulle forsvare sine synspunkter på rigsdagen i byen. Han stod helt alene med sine synspunkter over for en flok anklagere og tilhørere. Frygten greb ham, og han bad om et døgns betænkningstid, hvad han så også fik.

 

Natten igennem tilbragte han i bøn, og det fortælles, at han intenst læste salme 118. Da dagen gryede, og han igen skulle stå foran tidens meningsdannere, havde han fået nyt mod. Salme 118 havde givet ham det skub, der skulle til for at holde fast i sine sætninger, og nu vidste han, hvad han ville sige: ”Hvis jeg ikke bliver overbevist af Guds ord eller klare grunde, kan og vil jeg ikke tilbagekalde noget. Paven og kirken alene tror jeg ikke på. De har mange gange taget fejl. Men det er ikke godt for et menneske at handle mod sin samvittighed. Gud hjælpe mig. Amen”

 

Klar tale i en afgørende situation. Gud brugte da også Martin Luthers frimodighed til et opgør mod lovtrældom og menneskeskabte læresætninger. Nu skulle der sættes fokus på ”Troen alene”, og det gjorde han så grundigt, at dønningerne nåede Danmark, som den dag i dag har Den evangelisk-lutherske Kirke.

 

Salme 118 er én af bjergtinderne i Davids salmeverden. Den er fantastisk trosstyrkende, så jeg giver den gamle dame ret, der engang sagde til mig: ”Hvert eneste ord i salme 118 er dit!”

Jo, vi må tilegne os ordene i hele salmen, så ved vi også, hvad vi skal sige, når nogen kræver os til regnskab.

 

Allerede i indledningen får vi at vide, hvad vi skal sige, når vi føler os magtesløse.

 

Halleluja.

Tak Herren, for han er god,

hans trofasthed varer til evig tid.

Israel skal sige:

Hans trofasthed varer til evig tid.

Arons hus skal sige:

Hans trofasthed varer til evig tid.

De, der frygter Herren skal sige:

Hans trofasthed varer til evig tid.

 

Så ved vi, hvad vi skal sige. Fem gange lyder sætningen ”Hans trofasthed varer til evig tid” i salmen. Det må være nok for os.


 
 
 
 
 



Støt meget gerne

BIBELLANDS INTERNETMISSION

herunder også Dagens Ord.

Klik her og se websiden med forklaring.
Vision om
MISSION på INTERNETTET.
 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  BG Bank

Reg. nr. 9568    kontonr. 1018 9012

 



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002