FORSIDEN
MAJ MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
11. juni

Hvor er jeres tro?


 

Luk.8,25: ”Og han sagde til dem: ´Hvor er jeres tro? Men de fyldtes af frygt og undren og sagde til hverandre: ´Hvem er dog han, siden han byder både over storm og sø, så de lyder ham?”

 

Vi har mange beretninger i Bibelen, som har en stærk appel i sig. Én af dem er ”Stormen på søen”, og den har altid været mig til trøst. Beretningen er konkret undervisning i tro.

 

Situationen er den, at Jesus foreslår en sejltur over til den modsatte bred af Genezaret Sø. Disciplene har utvivlsomt alle været begejstret for forslaget og gået glade om bord. Men glæden varer kun kort, for pludselig rejser der sig en stormbyge hen over søen, og båden, de sejler i, begynder at blive fyldt med vand. Og disciplene bliver fyldt med frygt. De fatter ikke at Jesus - midt i stormvejret - kan sove, - så de vækker ham og udbryder: ”Mester!mester, vi går under.”

 

Og så følger nogle af de mest trøsterige ord, vi har i Bibelen: ”Da rejste Jesus sig op og truede ad stormen og søens bølger; og de lagde sig, og det blev blikstille” – og Jesus spørger efter deres tro.

 

Det er jo i og for sig meget naturligt at Jesus spørger efter deres tro, for han har jo klart sagt til dem, at de skulle over til den anden bred. Og desuden, så var han jo lige i nærheden. Med ham om bord burde de ikke kunne blive skræmt, men disciplene var mere fokuseret på stormen end på Jesu besked og hans nærhed.

 

Og det er jo lige præcis os i en nøddeskal. Vi har også fået klar besked igennem Guds ord. Tænk på alle Guds løfter. Ja, nogen får endda et specielt profetisk budskab at gå på, og så alligevel kan en stormbyge skabe frygt og usikkerhed.

 

I Jobs bog kap. 15 vers 11 står et godt ord, som kan bruges i denne sammenhæng: ”Er Guds trøst dig for lidt, DET ORD, HAN MILDELIG TALED TIL DIG.” Det ord må vi godt tage til os og huske, netop når en stormbyge melder sig. Jesus troede og truede. Vi har også lov til i vanskelige situationer – ud fra Guds ords sikre klippegrund - at tro og true stormbygen væk. En stormbyge kan være en modstandsånd, der pludselig rejser sig mod det, vi tror på og hviler i. Da gælder det om at lade Guds ord eller det profetiske budskab, man har fået, være en lygte for ens fod og lys på ens sti. Vi må stole på Guds ord og så vide, at Gud, den almægtige, kan gøre folks planer til intet. Se Salme 33,10-11. (To vers, vi altid må huske).

 

I de sidste par dage har der været en tæt tåge om morgenen. I dag lagde jeg mærke til, at tågen lige så stille måtte vige for den lysende morgensol. Og hen på dagen var tågen væk, og solen sendte sin varme og sit lys ned over os. Sådan kan Guds ords skinnende lys pludselig tage magten, så al tågesnak forsvinder.

 

Lad os minde hinanden om, at Guds ord i hjerte og mund er et stærkt våben mod enhver form for stormbyge, der pludselig kan rejse sig.

 





Besøg Danmark Guide. Website med billige hoteller i hele verden. Gratis clipart og info om alle Danmarks attraktioner, forlystelser, sommerlande, slotte og dyreparker


 
 
 
 
 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002