FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



* Dagens Ord Andagt * 28. marts*
Andagt og Lovsang


Ingen og intet kan spolere Guds planer


 

2. Mos. 3,7-8: ”Jeg har hørt mit folks elendighed i Egypten, og jeg har hørt deres klageskrig over deres undertrykkere, ja, jeg kender deres lidelser; og jeg er steget ned for at udfri dem af Egyptens hånd og føre dem bort fra dette land til et godt og vidtstrakt land, til et land, der flyder med mælk og honning.”

Disse herlige ord fremsiger Gud ved den brændende tornebusk, hvor Moses bliver kaldet til at befri det forpinte jødiske folk. Guds plan med Moses og folket er ved at tage form, men den egyptiske farao vil gøre alt for at ødelægge disse planer. Helt fra Moses' fødsel har Djævelen villet ødelægge Guds planer.

I filmen ”De ti bud” lyder det i starten: ”Slaverne tror på en profeti om en frelser, der vil befri dem fra trældom. Frelseren findes jo blandt de nyfødte, så kun de nyfødte behøver at dø. Ethvert nyfødt hebraisk drengebarn skal dø. Lad det nedfælde, lad det ske. Ramses d. 1 har talt.”

Og den uhyggelige udryddelse af drengebørnene bliver konsekvensen, men heldigvis har Gud en smutvej. Gud lægger en stor nød ned i Jokobed, der gør alt for at redde sin dreng. Hun bygger en sivkurv og lader den drive med Nilens strømme. I filmen beder hun: ”Tag mit barn til dig og lad ham leve i din tjeneste”. Søsteren Mirjam kommenterer det hele med ”Mor, du har ikke engang givet ham et navn endnu”. Hertil svarer Jokobed: ”Gud navngiver ham”. En herlig troens replik. Det var også det, der senere skete, da prinsessen giver ham navnet Moses.

Ja, en herlig beretning om, hvordan Gud gennem mennesker kan krydse Djævelens planer. Farao regnede med at den gamle profeti om en frelser var smadret, men midt i det hele lægger Gud en frelsens vej. Moses bliver frelseren, der fører folket til landet, der flyder med mælk og honning.

De samme mekanismer gentager sig, da en anden profeti er ved at blive opfyldt. De gamle profeter havde klare profetier om en kommende frelser, men da det kommer Herodes den Store for ører, handler han ligeså tåbeligt som Farao. Han vil ikke tillade, at nogen dreng får mulighed for at tage en frelsergerning op, så han beordrer sine soldater til at dræbe samtlige drengebørn i Betlehem.

Men ingen kan ødelægge Guds planer. Gud finder en smutvej og åbenbarer sig for Josef i en drøm. Den lille familie flygter til Egypten, og Gud kan bygge videre på sine planer. Til sidst fører Gud sin vilje igennem og lader Jesus blive verdens frelser. Han vil føre enhver, som tror, til Det forjættede land, der flyder med mælk og honning.

Vel, to drengebørn, som Gud havde store planer med, men som Djævelen gjorde alt for at ødelægge. Vi må ikke glemme, at Gud også har planer for med os. Han udstyrer os med talenter, giver os et kald og giver os visioner, men Djævelen vil som tidligere i historien finde forbundsfæller og stikke en kæp i hjulet på enhver vision, som kommer fra Gud.

Derfor må vi hver især gå ind i vort lønkammer og iklæde os den fulde rustning, så vi kan stå imod Djævelens snigløb. Lad os bede for hinanden, at Gud må sejre i vore liv, at han også finder en smutvej for os til frelse og befrielse.


Kærlig hilsen og Guds fred
Gert Grube
-
www.dagens-ord-andagt.dk



Save Your Life

Med og af Newsboys









 
 
 
 




Service websiden med gratis PDF'ere til download

Bemærk vores service webside med mulighed for gratis download af f.eks. 2012 kalenderen og de 7 bibelvers til pungen eller lommen.





Støt meget gerne

Dagens Ord Internetmission

 

Klik her og se websiden med forklaring.
Vision om
MISSION på INTERNETTET.
 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  Danske Bank

Reg. nr. 1551    kontonr. 606 2679

 



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002