FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
11. Maj

Kanaans kunst kommunikerer


 

2. Mos. 31,3: ”Og fyldte ham med Guds ånd, med kunstsnilde, klogskab og indsigt i al slags arbejde til at udtænke kunstværker.”

 

Ja, sådan står der om en mand, som Gud udvalgte til at udføre kunstværker. Også blandt jøderne var der dygtige kunsthåndværkere, som udførte smukke ting for at slippe glæden løs og ophøje Gud..

 

Under vore egne himmelstrøg har vi også haft mange kunstnere, som gennem deres kunst ophøjede Gud og hans rige. Vi har den berømte udsmykning i Viborg Domkirke, udført af maleren Joakim Skovgård. Han skriver træffende om kunst som udtryksform:

”Om det måtte kendes på min kunst, at jeg er en kristen, om jeg på denne måde måtte vidne noget om kristendom, for jeg er nu skabt til at bruge hånden frem for ordet.”

Vi må give ham ret. Han nåede virkelig med sin ”billedbibel” at pege hen på Gud og hans virke for menneskeslægten.

 

Kristen kunst kan inspirere og skabe glæde. Det oplevede jeg helt konkret på min lille smuttur til Kanaan ved Darmstadt. Der var glasmosaikker, vævearbejde og relieffer. Det var især reliefferne, der greb mig, for de var så formfuldendte og formidlede et stærkt budskab.

 

I Jesu Lidelseshave findes kunst af virkelig høj kvalitet. Vi bliver på en gribende måde ført gennem lidelseshistorien, og mange af scenerne efterlades på nethinden.

 

Det starter med de tre disciple, som på trods af flere henstillinger fra Jesus sover godt og grundigt i Getsemane Have. Og dog var det her, de skulle have bedt og våget sammen med ham.

 

Dernæst ser vi en skulptur af Jesus, der fortvivlet beder sin ”Getsemanekamp”. Man fornemmer klart hans kamp og magtesløshed over for alt det, der skal ske, men heldigvis får han sagt: ”Ikke min vilje, men din”, og den overgivelse betyder evig frelse for enhver, som tror.

 

Næste scene er Jesu tilfangetagelse, hvor vi ser én flygte og en anden angribe med sværd. Den sidste er Peter, som tror på sværdets magt, men senere må lære at bruge de åndelige våben.

 

Den efterfølgende scene viser Jesus, der voldsomt bliver ført frem foran en ypperstepræst. Som et lam, der skal slagtes, bliver han halet af sted. Et meget gribende relief.

 

Nu følger en scene, hvor Jesus er bundet til marterpælen og bliver tortureret. Også en scene, som vækker til eftertanke. Så har vi en scene med Jesus foran Pontius Pilatus, der vasker sin hænder for at bevise sin uskyld.

 

Endnu en gribende scene er Jesus, der må bære sit kors, men udmattet falder til jorden, alt imens han med reb bliver halet af sted midt imellem råb og spot..

 

Til sidst har vi tre store kors, et relief, der viser nedtagelsen af korset og endelig et stort farvet mosaikbillede, som i morgensolen får en ekstra glinsende overflade.

 

Vandringen gennem Jesu lidelseshave er slut, men for den besøgende bliver det som regel til endnu flere vandringer. Jesu lidelseshistorie virker nemlig som en magnet, for det er her vi møder beretningen om den lidende tjener, der finder sig i alt for at fuldføre Guds store frelserplan.

 


 
 
 
 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002