FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
22. marts - Palmesøndag



Guds Nåde er ny hver morgen. Det er endnu en nådens tid.

Nåde

 

Klages.3,23: ”Hans nåde er ny hver morgen, Hans trofasthed stor.”

 

”Nåde!” blev der råbt ud over henrettelsespladsen d.6.juni 1676 i København. Det vart kong Christian d.5, der i sidste øjeblik havde benådet sin førsteminister Griffenfeld. Peter Schumacher hed han egentlig, men havde senere fået navnet Griffenfeld. Han var begavet, men desværre også magtsyg, og han kunne ikke nære sig for at tiltage sig mere og mere magt i Danmark. Til sidst blev det kongen for meget. Han lod nogle embedsmænd kigge nærmere på hans papirer og dommen faldt øjeblikkeligt: Fortabelse af ære, liv og gods. Men benådningen nåede ham, og han fik fængsel på livstid. Det blev til 21 års fængsel i Norge. Benådningen prægede på flere måder Griffenfeld resten af livet. Han fandt frem til den store nåde, den, der gælder over for Gud i Himlen. Griffenfeld var dømt til døden og får så alligevel skænket livet af selveste kongen. Se, det er nåde.

 

Vi vil i denne andagt opholde os ved Guds nåde, som er værd at kigge nærmere på her i ”den stille uge” op mod påske.

 

I en bog over ”bibelske ord og begreber” står der: ”I NT er ”nåde” selve hovedbegrebet; den er Gudsrigets egentlige kendemærke. ”Nåden i Kristus” er den dødsdømtes benådningsbrev, som ganske vist kun kan modtages ved, at man samtidig vedkender sig sin skyld.”

 

I modsætning til Griffenfelds benådning rummer Guds benådning tilgivelse for al skyld. Guds nåde spænder vidt, den er som stjernehimlen, ja den er ”nåde over nåde”. ”Loven blev givet ved Moses, men nåden og sandheden er kommet ved Jesus.” Johs. 1,17-18

 

Nåde er den vigtigste substans hos Gud. Det kan være svært at tolke nådebegrebet med få ord. I virkeligheden skulle der bruges tusinde ord, og så alligevel ville det ikke være nok. En prædikant har givet sin egen beskrivelse af nåden: ”Nåden er Guds villighed til at stille sine resurser til vores rådighed, uden at vi har fortjent det”. Lad os huske den sætning.

 

Vi vil tage et par eksempler frem fra Bibelen, som mere end noget andet fortæller os, hvad nåde er. I mødet med den samaritanske kvinde ser vi det tydeligt. Jesus sagde ikke til kvinden ”Du skal dømmes efter loven”, nej, det var nåden, han åbenbarede så tydeligt, at hun måtte ind til den nærmeste by for at fortælle om det. Nåden forløste hende. I beretningen om kvinden, der var grebet i hor, møder vi det igen. Mens alle var parat til at stene hende efter loven, åbenbarede Jesus Guds hjerte, som er fyldt med nåde. Derfor kunne Jesus sige: ”Jeg fordømmer dig ikke”. Og hos den ene røver på korset er nåden åbenbaret i hele sin fylde. Han var en røver, en bandit, men benådes alligevel. Jesus åbenbarer her, hvad der bor i Guds hjerte, en grænseløs og evig nåde.

 

Vi må have fat i nåden, for det er den, der skal sætte os fri og det er den, som skal sætte os i brand.

 

Guds nåde er også hans løfter. Der er nogle der har fundet ud af, at der er ca.32.000 løfter i Bibelen, så der er nok at tage af til hver dag, året rundt. Nåden er en gave fra Gud. ”Af nåde er I frelst ved tro, det skyldes ikke jer selv, Guds er gaven.” Ja, så klart formulerer Paulus det i Ef.2,8-9.

 

Nåde at han vandt mig,

nåde at han fandt mig,

nåde at han bar mig hjem til sig.

 

 




MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002