FORSIDEN
NOVEMBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
9. Marts

Kaleb


 

4. Mos.14,24: ”Kun min tjener Kaleb lader jeg komme til det land, han har været i, og hans efterkommere skal få det i eje, fordi han havde en anden ånd og viste mig fuld lydighed.”

 

Det er altid spændende at standse op ved bibelske personer, fordi mange af dem udviser en fantastisk tro på Gud. Én person, som altid har fascineret mig, er hærføreren og spejderen Kaleb. Det var ham, det samarbejdede med Josua om at nå det forjættede land.

 

Den mest kendte episode, vi har med Kaleb, er opholdet ved Kadesj-Barnea, hvor han bliver udsendt som spejder til Kanaan. Sammen med Josua udviser han en fantastisk tro på Gud. De undersøger landet og bliver klar over, at det kan erobres trods de store mure og de stærke indbyggere. ”Vi kan tage det som en bid brød!” siger de samstemmende, netop fordi de har en troens ånd, der ser, hvad fornuften ikke ser. De ser mulighederne midt i alt det umulige, for de ved, at det, Gud har sagt, har han også magt til at gennemføre, men desværre får de ikke opbakning fra de andre spejdere, som også var udsendt for at undersøge evt. erobringsmuligheder.

 

En knap så kendt episode i Kalebs liv er den, som er omtalt i Josva kap.14, i grunden et dejligt opbyggeligt kapitel (Læs det ved lejlighed). Kaleb er nu 85 år og ser tilbage på sit liv med taknemmelighed. Han mindes episoden ved Kadesj-Barnea (for 45 år siden), hvor hans og Josuas tro blev hånet og latterliggjort af de ti andre spejdere. Alle burde med én mund have proklameret sejr, men vantroens ånd kvalte troens ånd. Han mindes, hvordan de ti spejderes udsagn havde sat frygt i folket, så det ikke turde gøre noget som helst. Samtidig mindes han også Guds trofasthed i den tid, der er gået. Gud har altid sørget for ham og bevaret ham åndsfrisk og legemligt stærk Han har stadig den samme kraft i sig til hverdagslivet.

 

Nu står Kaleb overfor en ny udfordring. Han ønsker simpelthen at udvide sit domæne, og da hans tro er usvækket, og han stadig er tændt af Guds løfter, beder han Josua om at få et bjergområde (det nuværendeHebron). Og Josua er mere end villig til at give ham det, fordi han hos Kaleb ser den fulde lydighed.

 

Kalebs livsforløb fortæller os, at alder ikke er nogen hindring for at tage nye trosskridt. I Guds rige behøver man ikke at gå på pension. Lad os aldrig glemme, at det, der for fornuften er det glade vanvid, det er for troen den glade tillid. Det var det, Kaleb repræsenterede.

 

Gud har en plan med dit liv.

Han tænker så kærlige tanker.

For han har dig inderlig kær,

hans hjerte så varmt for dig banker.

              Trygve Bjerkheim

 



Herren hører altid bøn - og handler derpå.

 

Jesus siger i sit ord, at vi skal tyde den tid vi lever i, og vide hvad vi skal gøre.

 

Det er tid til bøn for beskyttelse af Danmark - og Guds riges fremme - frelse til mennesker.

 

Vær med blandt mange andre der beder en helt speciel bøn der tager sit udgangspunkt i Salmernes bog kap. 25 og 23. Klik hen til websiden.

 





 
 
 
 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002