FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
24. juni

To gode ord i Det gamle Testamente


 

Es.57,15: ”Jeg bor i det høje og hellige og hos den, der er knust, hvis ånd er nedbøjet, for at oplive den nedbøjede ånd og oplive det knuste hjerte.”

 

Sal.91,14-16: ”Når han holder sig til mig, vil jeg redde ham. Jeg beskytter ham, for han kender mit navn. Når han råber til mig, vil jeg svare ham. Jeg er med ham i trængslen, jeg befrier ham og giver ham ære. Jeg mætter ham med et langt liv og lader ham se min frelse.”

 

Jeg har netop været ude og tale til en Sct.Hansaften hos en kreds af kristne venner. De har deres egen måde at afvikle aftenen på. Først holdes der en decideret bibeltime i hjemmets stuer efterfulgt af kager og kaffe. Dernæst går man ud til bålet, hvor de traditionelle sange synges og båltalen holdes. Det er i grunden en god kombination: Bibeltime/ båltale.

 

Når jeg skal ud at tale, kører jeg altid i god tid, og er der tid til overs skal jeg gerne ind på stedets kirkegård for at se på gravstenenes inskriptioner, fordi de mange gange kan indeholde stof til eftertanke og også siger noget om egnens kristendom. Denne køretur var ingen undtagelse, så jeg noterede mig en del inskriptioner. Nogle stene er man hurtigt færdig med at læse, fordi de til forveksling ligner hinanden, men så er der dem, der klart adskiller sig fra andre.

 

En sådan så jeg på min vandring på Lindved kirkegård. Stenen adskilte sig klart fra de andre, hvad inskription angår. Der var henvist til to skriftafsnit, og det ser man sjældent. Så jeg var selvfølgelig nysgerrig efter at få dem tjekket, da jeg kom hjem. Det ene bibelord kendte jeg dog i forvejen.

 

Bibelordene supplerer hinanden fint, fordi begge afsnit understreger Guds nærhed hos den hjælpeløse og magtesløse. Han vil være hos ”den knuste, den nedbøjede,” som i sin magtesløshed klynger sig til Gud. Gud er ”med ham/hende i trængslen”.

 

Jo, det er godt at have disse to skriftafsnit for øje, i stedet for at vende sig mod håbløsheden. Sammen med Gud er der altid en udvej, altid håb, - vi skal blot som det ene skriftafsnit opfordrer til: KLYNGE OS TIL HAM.

 

Bekymringer vi lægger bort

for hjem og dagligt brød,

thi Herrens arm er ej for kort,

han er vor hjælp i nød.

Han er os alle dage nær

og løfter byrden med os her.

            4.vers fra salmen ”Hvor stor er Herrens trygge fred” af Nils Frygman

 





Besøg Danmark Guide. Website med billige hoteller i hele verden. Gratis clipart og info om alle Danmarks attraktioner, forlystelser, sommerlande, slotte og dyreparker


 
 
 
 
 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002