FORSIDEN
AUGUST MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens Ord - BIBELLAND - Andagter
3. juni

I verden har I trængsel


 

Johs. 16,33: ”Dette har jeg sagt til jer, for at I skal have fred i mig. I verden har I trængsel; men vær frimodige, jeg har overvundet verden.”

 

Det er altid belærende at lægge mærke til de sidste ord et menneske får sagt, før det skal dø. Som regel er det meget vigtigt, noget af det bedste, som kommer op til overfladen. Jeg har flere gange fået lov til at lytte til et menneske, som vidste, at nu var det på det sidste. Og de fleste ord, som blev sagt i den forbindelse, husker jeg som særdeles opmuntrende. Nogle af ordene var direkte profetiske, og det takker jeg Gud for.

 

I dagens vers får vi den allersidste hilsen fra Jesus til disciplene. Både kapitel 14, 15 og 16 handler om hans afskedsord, og de er altid nyttige at standse op ved, for de fortæller om det, Jesus absolut vil have sagt.

 

I den foregående tekst understreger Jesus Helligåndens nærvær og bønnens store betydning. Gud ønsker at give os så meget, men han har gjort sig afhængig af bøn. Vi må blot bede og hvile i, at bønnesvaret kommer i den time, Gud har bestemt sig for.

 

I bibelverset til Dagens Ord får vi at vide, at vi får trængsel, men vi skal ikke fortvivle, for Gud har overvundet verden. Den trængsel og modgang vi får, er i grunden et godt barometer på, om vi følger Jesus eller verden. Hvis vi følger verden, vil verden ikke have noget imod os. Men hvis vi følger Jesus som en sand discipel, får vi en masse bøvl og besvær.

 

Men heldigvis har Jesus overvundet verden. Han har sejret, og den sejr skal vi holde fast i. Hvis den onde gider at bruge krudt på os, så er det, fordi vi er til fare for hans positioner. Hans afmagt er derimod korsets kraft, blodets kraft og Guds Ånds kraft, som er udsprunget af en oprigtig tro på Guds ord.

 

Derfor gælder det om at holde fast i Guds planer, for Guds planer og vilje kan ingen Djævel sætte sig op imod. Man kan forhale Guds planer, (tænk blot på Kong Faraos stikken kæp i hjulet på Moses’ planer) men aldrig sætte dem ud af kraft. Heller ikke noget menneske kan hindre Guds planer, for Guds planer og ord vejer altid tungere end noget som helst menneskeord.

 

Gud er altid for os, så hvem kan være imod os, spørger Paulus rigtigt i Rom. 8,31. Vi har hele Guds bevågenhed, modsat verdens børn, der har hele verdens bevågenhed. Tænk blot på skuespillerverdenens altdominerende rolle i dag – de fylder alt for meget i medierne.

 

Men vi har Guds kærlighed, som er ubetinget og ubegrænset, fordi han elsker os, som vi er, og ikke som vi burde være. Det er vort faste og fantastiske udgangspunkt

 

Bøn.

Herre, giv os blik for de muligheder,

du ved troen lægger for vore fødder.

Du har jo overvundet verden.

Alting er dit kongedømme underlagt.


 
 
 
 
 



Støt meget gerne

BIBELLANDS INTERNETMISSION

herunder også Dagens Ord.

Klik her og se websiden med forklaring.
Vision om
MISSION på INTERNETTET.
 

Vi modtager meget gerne bidrag på vores bankkonto.

  BG Bank

Reg. nr. 9568    kontonr. 1018 9012

 



MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002