FORSIDEN
OKTOBER MÅNED
ALLE MÅNEDER
JANUAR
FEBRUAR
MARTS
APRIL
MAJ
JUNI
JULI
AUGUST
SEPTEMBER
OKTOBER
NOVEMBER
DECEMBER
GRATIS DOWNLOAD
BØGER
BØNNER
TEMA-ANDAGTER
LOVSANG. DANSK-NORDISK
WORSHIP - TRADITIONEL
WORSHIP - NYESTE
WORSHIP diverse UDLAND
JULESANGE
SØGESIDE



Dagens - BIBELLAND - Ord
26. Maj

Større frimodighed


 

Ap.G.4,31: ”Og de talte Guds ord med frimodighed!”

 

Dagens ord er hentet fra afsnittet, hvor vi hører om bøn blandt de første kristne. Bønnen har været fyldt med inderlighed og kraft, for der opstår jordsskælvslignende rystelser. Og de kristne bliver på grund af effekten ikke blot rystet sammen, men får også gennem Helligånden frimodighed til at tale Guds ord.

 

En mand fremsatte i en drøm et ønske over for et familiemedlem: ”Måtte hun tale Guds ord med frimodighed.” Ønsket, som ”kun” var et drømmesyn, indeholder dog en stor sandhed. Det gælder om at bruge vores frimodighed, når lejlighed byder sig. En forspildt mulighed kan få større følger, end man er klar over. Bibelens siger klart, at vi ikke må kaste vores frimodighed bort, for den har stør løn ifølge, dvs. at enhver misbrugt frimodighed kan give bagslag og enhver brugt frimodighed kan give bonus. Det sidste skal Gud nok sørge for, for han ser i det skjulte, om vi med hjertet bruger vores frimodighed.

 

Lad os gøre brug af vor frimodighed. Det værste, der kan ske, er at miste den.En ven fortalte om en drøm, han havde. Han understregede, at den var ret alvorlig, og jeg måtte give ham ret, da jeg hørte den.

 

Drømmen: ”En kvinde sidder i en karrusel, da noget uventet sker. En mand tager ”villighedens sko” af hende, og manden, der drømmer det, fornemmer klart, at det er Den Onde selv, der har været på rov.”Da han vågner melder alvoren sig. Han finder, at det er frygteligt at have ”set” Djævelens ærinde, at han fjerner villighedens sko fra folk, de sko, som hører med til den fulde rustning, (Se Ef.6,15). Det kan godt være grunden til, at vidnesbyrdet så mange steder er forstummet.

 

Vidnesbyrdet bliver alene tændt hos Jesus og hans ord, så lad os på ny gå i kast med Bibelen og blive tændt af det gode budskab.

 

For nylig fik jeg et godt billede på frimodighed. Jeg var blevet sat til at være barnepige hos et barnebarn, der er knap halvandet år gammel. Hun stavrede ivrigt rundt i stuerne, men trinnet ned til den ene stue passerede hun med forsigtighed. Hun vidste godt, at her skulle der passes på. Anderledes frimodig var hun, når hun havde et fast greb i min hånd, så tog hun hurtigere skridt og passerede trinnet med syvmileskridt, jo, for der var jo en hånd, der holdt fast, og derfor kunne hun godt være lidt mere dristig. Det blev for mig et stærkt billede på menneskelivet, hvor vi må benytte os af Guds stærke hånd. Det vil give os mere frimodighed til at vandre i tro.

 

Vor præst sagde i kirken i dag: ”Du må ikke have for små forventninger i livet. Ret ikke din forventninger mod mennesker, men ret dem mod Gud og hans ord.” Det var godt sagt. Med Guds ord i hjertet og i vor mund har vi lov til at være frimodige og stå i forventning til Gud.

 

Vi må holde fast i Guds løfter og regne med, at Gud ”våger over sit ord”.

 

”Herrens råd står fast for evigt, hans hjertes tanker fra slægt til slægt.” Sal.33,11

 


 
 
 
 


MANNA andagter på Kirkerne DK

 
Etnos Forlag

klik på pilen og kom Klik dig op til toppen af denne side til toppen af denne side

 

 



Counter pr. 1/2-2012

eXTReMe Tracker
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tidligere Dagens Ord Andagter
Countere siden 23. november 2002